Lodsloven – hvornår skal der anvendes lods?

Reglerne om anvendelse af lods findes i lodsloven.

Af hensyn til sejladssikkerheden og miljøet indeholder lodsloven og den tilhørende bekendtgørelse om anvendelse af lods krav om anvendelse af lods for en række skibe og i en række nærmere fastsatte geografiske områder.

 

I tillæg til de bindende regler i lodsloven og de tilhørende bekendtgørelser findes der en række internationale anbefalinger om anvendelse af lods. Disse anbefalinger, der er udstedt af IMO (International Maritime Organisation, en organisation under FN), indeholder en række anbefalinger om anvendelse af lods, blandt andet i forbindelse med gennemsejling af de danske farvande.

 

Lodspligt og IMOs anbefaling

 

Hvilke krav stilles der til lodser og lodserier?

Lodsens væsentligste opgave er at sikre, at skibene kommer sikkert frem, så ulykker og forurening undgås. Det stiller krav til lodsernes uddannelse, herunder også kendskab til de lokale sejladsforhold. Derfor stilles der en række krav til lodsens uddannelse. Kravene findes dels i lodsloven dels i bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis.

 

Selve lodsopgaven og de krav der gælder for at udøve virksomhed som lodseri følger dels af lodsloven dels af bekendtgørelse om lodseriers virksomhed og lodsers pligter.

 

Reguleringen af DanPilot

 

DanPilot er det statslige lodsvæsen. Folketinget vedtog i maj 'Lov om DanPilot' der vil omdanne lodseriet til en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse og en selvstændig økonomi. DanPilot er som en statslig virksomhed en del af den offentlige forvaltning, men DanPilot vil herefter ikke længere indgå i det almindelige statslige, administrative hierarki.

Den nærmere regulering af DanPilot findes i lov om Danpilot. Som øvrige lodserier, er DanPilot desuden omfattet af de generelle krav til lodserier, der følger af lodsloven og af bekendtgørelse om lodseriers virksomhed og lodsers pligter.